Volontør i Israel: Christnukka

Julen er ovre. Chanukka er ovre. Og det kan mærkes. Maven er udspilet *2, og alle kaloriebomberne skal forbrændes. Selvom det har været lidt varmere hernede, har jeg alligevel julehygget mere, end jeg plejer lige fra den første december.

Først med de danske tøser, hvor vi også så første (og eneste) afsnit af julekalenderen ”Ludvig og Julemanden”. Man nåede rigtig at komme i stemning med adventskrans, kalenderlys, marcipan og den evige kamp med at lave sin første julestjerne. Den glæde blev total smadret da man trådte ud i en hed sol. Næste forsøg var i Redeemer Church på et tysk julemarked med Ulli og Christina. Tyskerne selvfølgelig! Der smagte jeg for første gang glüwein. Varm vin som egentlig minder ret meget om glüg. Dernæst skulle vi også julehygge lidt herhjemme selv og med beboerne. Så jeg har haft forsøg nok til at komme i julestemning, alligevel kom selve juleaften pludseligt.

Mums

Sufganiots - haps

Vi fandt også Julemanden udenfor Jaffo gate

Glüwein

Adventsfad og havregrød med kanelsukker og æbler

Nu er det jo også Chanukka som bliver fejret hernede. Lysenes fest og hvor al maden skal laves på olie. Det er sådan en hygge ved at se alle lysene rundt omkring i vinduerne. En dag på vej hjem kom jeg forbi en form for forsamlingshus for jøder på min gade. Der blev sunget så flot derindefra med rene mandestemmer. Derfor måtte jeg stoppe op og stå udenfor deres vindue og smuglytte, mens jeg vist nok kom til at optage det samtidig med på min mobil. Lige da jeg begyndte at gå, kom de ud på vejen og sang og dansede i en cirkel, mens de trampede i jorden. Det lød simpelthen så godt. Jeg måtte lige komplimentere dem, og det var åbenbart noget de gjorde hver aften.

Vi holdt også en fest for beboerne i vores to huse. Vi lavede blandt andet hatte med lys i panden og snurretoppe. Snurretoppene har også noget med chanukka at gøre. Før i tiden brugte man snurretoppene til at lære børnene de hebraiske bogstaver. Grækerne ville ikke have, at de lærte sproget, så man skrev bogstaverne på snurretoppene, så det ville ligne en leg. Derved kunne de gå videre til næste generation. Så blev man det klogere. Derudover skulle vi selvfølgelig også tænde lys og spise sufganiots, hvilket er en rigtig kaloriebombe fyldt med olie. Minder meget om berlinere. De smager udmærket, men eftersmagen er lidt for olieret og fed efter min smag.