Denne tur havde jeg isär set meget frem til. Jakob hvavde sagt at man ikke skulle lide af höjdeskräk, man kunne blive gennemblödt og komme til at staa i skygge. Han ville sörge for at tage reb med og ellers vidste vi ikke hvad turen ville byde os.
Vi naar heller ikke at gaa langt, för der staar et WARNING skilt, som fraraader os at tage turen. Det kan väre farligt for selv erfarne trekkere. Men hva' pokker! Vi har en präst med os, saa det gaar nok. Vi gaar ellers videre ned mod flodsengen, og da vi ser en familie med börn omkring 10 aars alderen, maa vi da have gode chancer for at gennemföre denne rute - forhaabentlig! Denne rute kan ogsaa kun gennemföres inden for en maaned. En Wadi er et udtörret flodleje. Om vinteren vil flodsengen derfor väre fuldt med vand og om sommeren, vil vandet väre for klamt og uläkkert, hvilket det allerede var godt paa vej til. Vi saa masser af smaa fine röde larver, der dansede i vandet og affald. Men inden länge naar vi den förste stejle skränt paa et par meter +, hvor vi ikke har andre muligheder end at hoppe i vandet. Og tak til Morten, som havde en vandtät pose med. Ellers ville vi ikke have haft nogle billeder. Alt blev gennemblödt og ved de förste par hop, skulle man lige tjekke om madpakken havde overlevet. Et par läkre sandwiches Jakob havde smurt til os alle. Tak!
 |
| En god dukkert vi alle kom igennem |
 |
| En dukkert man helst ville undgaa ;) |
Den kunne vi ellers nyde, da vi blev nödt til at vente paa en flok. Eftersom dette var i Pesach, hvor alle stort set har fri, kom vi til at vente bag en flok, som aabenbart ikke havde sat sig helt ind i, hvad denne tur kunne indebäre. Vi kom til at vente utrolig meget i skygge, saa vi frös alle en hel del, inden vi naaede hen til en solplet. Jeg saa en lille knägt staa og klapre tänder og hele hans krop bare ryste. Lille pus. Til gengäld kunne man faa sig et godt grin over nogle af de jöder, som havde begivet/forvildet sig ud paa denne tur. Nederdel og strömpebukser og et fikst hjemmelavet reb. Saa var de klar. Ellers var der en pige med et korkbälte rundt om sig, eftersom det ikke var alle steder man kunne bunde.
 |
| Go' stil!! |
Da vi ellers naaede en solplet virkede ventetiden ikke saa lang. Da vi ellers kom fri af trafikproppen, kunne man rigtig nyde turen, hvor man skulle klatre ned og nogle steder var der trin, hvor man ikke skulle väre meget mindre end mig. Jeg fik i hvert fald strukket mine ben godt nogle steder. Ellers var der flere rutsjebaner, fordi vandet havde slebet stenene. Og de skulle da afpröves i stedet for at tage rebet. Det var ogsaa et flot landskab, og man kunne se skellet 10 meter hen over vores hoveder, hvor vandet havde gaaet op til. Fra de slebne hvide sten til en orange, gullig nuance, hvor der voksede lidt grönt. Til slut paa ruten fladede landskabet ud og mundede ud tät paa det Döde Hav.
 |
| En velfortjent pause |
Fed tur og ingen alvorlige kvästelser. Dog en del blaa märker paa benene, hvis man stödte ind i en sten under vandet, som man ikke lige umiddelbart kunne se.
 |
| Lone, Jakob, Brian, Martin, Kristian, Marianne, Helene, Mig, Maj, Morten | | | |
|
|
|
| - May, Morten |
|
|
|
|
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar