Tel Aviv Marathon (10 km)

I starten da jeg kom her blev jeg spurgt om jeg ikke ville vaere med til en 10 km, fordi de havde set mig loebe et et par gange. Saa jeg sagde ja. Og siden jeg endnu ikk har set Tel Aviv, hvilken bedre maade er det saa ikke at starte ud med at skulle loebe gennem dens gader.

Jeg har aldrig vaeret med til en rigtig loebekonkurrence foer, saa jeg var lidt spaendt. Efter en haard arbedsdag til kl 10, skulle vi ellers koere hjem til Jasmins foraeldre, som boede i en moshav lidt ude for Tel Aviv. Hvilket engendtlig er det samme som en almindelig lille by. Det saa efter at vi foerst havde afleveret Jasmins bil til hendes soester i Jerusalem. Men endelig er vi hjemme hos hende og faar os lidt mad og jeg en rundvisning. Men eftersom vi gaar over til sommertid skal uret en time frem, saa det ender med vi foerst er i seng kl 1 og skal koere kl 6 om morgenen. Godt med en god nattesoevn! Men loebet skal ellers vaere i den sydlige ende - Yaffo, som er den gamle bydel. Den del virker ogsaa til at vaere lidt hyggeligere. Men selvfoelgelig tager det jo tid at finde en parkeringsplads, koe til toiletterne, bagagen og saa skal man lige finde frem til ens egen startgruppe. Og hov - mindsandten om der ikke staar at  min og Jasmins gruppe D starter kl 8:10 og ikke 8:30, som de havde skrevet paa internettet. Saa det blev ikke til saa meget opvarmning.

Men naar foerst man er kommet igang hjaelper det lidt paa varmen og nerver. Mindre smart er det saa, at starte aller bagerst saa man skal overhaele dem, der er knap saa hurtige. Det er ikke her jeg ville satse paa at loebe min hurtigste 10 km, men det er lige saa meget for sjov skyld. Meget at tiden gik paa de froerste 5 km med at ligge en taktik, hvor man skulle loebe i mellem folk for at kunne komme fremad :) Hvis man lige gasser lidt op der, og snor sig ind mellem de to for at springe op paa kantstenen ved siden af... Men sjovt var det. Der var ogsaa en del, som havde bundet sig sammen to og to i armene, taget supermandsdragt paa og hatten af for den dame, som valgte at gaa straekningen med en stok.

  ? Hva' goer jeg saa nu

   (; Jasmin foran mig - men ikke til slut

Til sidst fik vi alle en medalje. Foeler mig lidt hensat til en fodboldkonkurrence i 2 klasse, hvor alle ogsaa fik en medalje. Der er ingen tabere her. Mindre sjovt var det saa at skulle finde Jasmins mor bagefter, som ogsaa havde vaeret med. Nu kunne jeg tilgengaeld godt se, at vi havde startet og sluttet af lige ved siden af havet, hvilket jeg ikke havde lagt maerke til foer vi gik i gang, men der var stadig utrolig mange mennesker. Folk havde baade loebet 10, 20 km og marathon, saa der var godt proppet. Efter et par timer fandt vi hende heldigvis ved bagagen. Der havde hun staaet i et par timer og ventet. Der var intet system. Numrene paa bagagen blev raabt op, og kastet ud til folk, og det var ikke i en bestemt raekkefoelge. Haaber de fleste marathon loebere har haft en god ven til at staa i koe for dem. For det tvivler jeg paa, de fleste kunne have kraefter til bagefter.

 Men alt i alt, var det en sjov oplevelse. Mit maal var under en time, og jeg har nu kunne tjekke tiden paa nettet, som er 55.16 min. Saa jeg er tilfreds. Plus det at skulle traene op helt selv var i sig selv ogsaa en udfordring.

!!Done